Det kan være svært at forstille sig, at de meget syrlige rabarber-stænger også kan bruges som fyld i en salat – men det kan de!
Hvis de lynbages med lidt sukker, er de perfekte i smagen og konsistens til at pynte og give smag til din sommersalat. Opskriften er helt utrolig nem, men pifter sommersalaten gevaldigt op.
Ingredienser (til 1 lille salat)
- 100 g rabarber
- 1 tsk. vaniljesukker
Sådan gør du
Skyld rabarber og skær dem i skiver, cirka ½ cm tykke. Vend dem i vaniljesukker. Fordel stykkerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. 8 minutter ved 160 grader varmluft, så de stadig har lidt bid. Lad dem køle af et par minutter, og top herefter din salat med de lækre sur-søde rabarber.
TIP: Hvis du skal lave en større portion salat, øger du blot mængden i opskriften. Du kan også komme rabarberstykkerne på havregrød eller yoghurt.
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 184 kJ / 44 kcal
Protein: 1 g
Fedt: 0 g
Kulhydrat: 7,5 g
– heraf kostfibre: 3,8 g