Jeg elsker, hvordan man lynhurtigt og med få basis-ingredienser kan fremtrylle lækre og sunde pandekager. Pandekagerne her er super til morgenmad og mellemmåltider, men i dag blev de faktisk spist som aftensmad hjemme hos os.

Opskriften er endo-venlig, FODMAP-venlig, glutenfri og laktosefri. Opskriften her er velegnet ved vægttab, når den spises som frokost eller aftensmåltid. Er du ikke i gang med et vægttabsforløb, kan du fint spise en større portion eller eventuelt tilføje mere topping. Spises pandekagerne til morgenmad eller til mellemmåltid, kan de med fordel spises i en mindre mængde. Resten af pandekagerne kan du gemme i køleskabet.

OBS: Monash har for nyligt testet bananer igen, da mange har rapporteret problemer med at indtage modne bananer. Deres nye tests viser, at modne bananer har et højt indhold af fruktaner, hvorfor de modne bananer er gået fra at kunne spises frit til kun at kunne spises i en begrænset mængde på 1/3 af en banan. Det er dog vigtigt for os at sige, at hvis du har spist modne bananer indtil nu uden problemer, så skal du IKKE begynde at begrænse dit indtag nu. Husk, at tolerancen for FODMAPs er forskellige fra person til person, og at de fleste på low FODMAP diet fint tåler større mængder af begrænsede fødevarer. Vær opmærksom på, at umodne bananer fortsat kan spises frit (dog begrænset til 100 g ved fruktosemalabsorption).

FODMAP indholdet i denne opskrift kan for nogle blive for højt på grund af indholdet af moden banan.

 

Ingredienser (2 personer – til aftensmad. 8 stk. pandekager)

Pandekagedej

  • 5 mellemstore æg
  • 150 g moden banan
  • 1 spsk. fiberHUSK
  • 1 tsk. vaniljepulver (uden sukker fra Urtekram)
  • ca. ½ tsk. stødt kanel
  • 40 g havregryn (evt. glutenfri)
  • 1 spsk. flydende margarine

Topping:

  • 50 g blåbær
  • 2 spsk. skyr eller laktosefri yoghurt (de fleste med laktoseintolerance tåler dog 1 spsk. almindelig skyr) (udelades hvis opskriften skal være mælkefri)
  • 2 spsk. ahornsirup

 

Sådan gør du

Pisk æggene sammen (med håndkraft). Tilsæt most banan, fiberHUSK, vaniljepulver, kanel, flydende fedtstof og havregryn. Pisk det hele grundigt sammen, og lad dejen hvile i 5 minutter. Varm en eller flere pander op. Steg pandekagerne ved middel varme. Der skal bruges ca. 1 dl pr. pandekage. Hvis de brænder på, kan det være nødvendigt at tilsætte en lille smule fedtstof til panden.

 

IMG_2054

 


 

Næringsindhold pr. person inklusiv topping:
Energi: 1995 kJ / 475 kcal
Protein: 23 g
Fedt: 20,5 kg
Kulhydrat: 49,5 g
Kostfibre: 7,5 g

Næringsindhold pr. pandekage (uden topping):
Energi: 403 kJ / 46 kcal
Protein: 5 g
Fedt: 5 kg
Kulhydrat: 7 g
Kostfibre: 2 g