Cøliaki er en livslang sygdom i tyndtarmen. Når personer med cøliaki indtager mad med proteinet gluten, sker der en allergisk reaktion i tyndtarmen, som medfører, at slimhinden i tyndtarmen ødelægges. Når det sker, nedsættes tarmens evne til at optage næringsstoffer, og man kan opleve symptomer som vægttab, diarré og luft i maven. Man kan desuden komme i mangel af visse vitaminer og mineraler.
Behandlingen går ud på at undgå gluten i kosten. Gluten findes i hvede, rug og byg, og det er derfor disse kornarter, der skal undgås. Da gluten findes i række mange færdigproducerede fødevarer, kan det være en fordel at blive vejledt af en diætist i forhold til hvordan gluten undgås, og hvilke produkter, der kan anvendes på en glutenfri diæt. Når sygdommen er i udbrud, får mange desuden problemer med at nedbryde laktose. Her bliver det også nødvendigt at undgå laktose indtil tarmslimhinden er genopbygget.