Gode toiletvaner og gode måltidsvaner er afgørende, når man døjer med meget oppustet mave.
Her på siden kan du læse mere om, hvorfor det er så vigtigt at holde fokus på gode toilet- og måltidsvaner.
Hvad er gode toiletvaner, og hvor er de vigtige ved oppustet mave?
Gode toiletvaner kan helt kort opsummeres til følgende 3 punkter:
1. Det er ALDRIG godt at holde sig, hvis man føler trang til afføring
2. Det er vigtigt, at sidde korrekt på toilettet for at optimere toiletbesøg
3. Giv dig god tid på toilettet
Hvorfor disse punkter er så vigtige, kan du læse mere om her.
⇓
Det er ALDRIG godt at holde sig, hvis man føler trang til afføring
……………………..
Vores tarm kan bestemt ikke lide det, når vi går og holder os. Hvis den først har fortalt os, at nu er det altså tid til at komme af med noget, så forventer den også vi reagerer.
Reagerer vi ikke på afføringstrang kan der ske det, at man udvikler forstoppelse. Fordi hvis vi gerne lige vil vente 1-2 timer indtil vi er hjemme fra arbejde, ja så er det ikke sikkert tarmen længere “gider” at blive tømt.
Forstoppelse er uhensigtsmæssigt af mange årsager. Ved oppustet mave er det særligt uhensigtsmæssigt af få forstoppelse, fordi forstoppelsen bidrager med endnu mere oppustethed.
Det er vigtigt, at sidde korrekt på toilettet for at optimere toiletbesøg
……………………..
Den måde vi sidder på et moderne toilet, er i virkeligheden enormt uhensigtsmæssigt for rent faktisk at kunne komme af med afføring.
Prøv at tænk tilbage til før man havde toilettet, og skulle af med afføring i naturen. Hvordan gjorde vi da? Vi sad på huk!
At sidde på huk er faktisk den mest optimale stilling for tarmen, når den skal skille sig af med afføringen. I denne stilling er tarmen strukket ud, så afføringen lettere kan passere.
Når vi sidder på et toilet, lukkes tarmen af, og vi skal presse meget hårdere for at få afføringen ud. Det kan både gøre ondt, give hæmorider samt gøre, at vi ikke kommer af med al afføringen på én gang.
Nu er det nok de færreste, der kan sidde på huk på deres toilet. Med ved at sidde helt tilbage på toilettet, svaje i ryggen og have en skammel under dine fødder, kan du efterligne “at sidde på huk” og dermed optimere dit toiletbesøg.
Giv dig god tid på toilettet
……………………..
Udover at sidde korrekt på toilettet, er det også vigtigt, at du giver dig god tid på toilettet.
Jeg oplever ofte mine patienter fortæller, at de ikke har tid om morgenen til at gå på toilettet. Måske kan de mærke på vej til arbejde, at trangen kommer. Men når de først er kommet frem til arbejdet, er trangen gået væk.
De fik altså ikke givet sig tid til toiletbesøget, da trangen var der. Konsekvensen kan være forstoppelse og oppustet mave senere på dagen.
Det er MEGET vigtigt at sætte tid af til toiletbesøg! Det er svært, når man har travlt, har børn, skal nå på arbejde, skal til møde og meget meget mere. Men det er også de færreste, der har tid til ondt i maven, oppustet mave, kvalme og alle de andre symptomer, som dårlige toiletvaner kan medføre!
Hvis du skal afsætte ekstra tid til toiletbesøg, så gør det om morgenen. Det er her, at tarmens bevægelser er mest kraftige, og dermed det tidspunkt på dagen, hvor chancen for at komme af med afføring er størst.
Det kan betyde, at du må gå på kompromis med, hvad du kan nå om morgenen. Måske er du nødt til at stå op et kvarter før. Men din mave og tarm vil takke dig!
…………………
Udover gode toiletvaner, er dine måltidsvaner også vigtige for din tarmfunktion og for at mindske oppustet mave! Læse mere om det her
⇓
Hvad er gode måltidsvaner, og hvorfor er de vigtige?
Udover gode toiletvaner, er det også vigtigt at tænke over, hvordan dine måltidsvaner er, hvis du har oppustet mave.
Ved at optimere dine måltidsvaner så vidt som muligt, kan du mindske din tendens til oppustet mave.
Der er flere ting, der er vigtige i forhold til gode måltidsvaner, når du lider af oppustet mave. Men to af de vigtigste er:
1. Undgå at spise for hurtigt
2. Spis flere små måltider, frem for få store måltider
Hvorfor disse punkter er så vigtige, kan du læse mere om her.
⇓
Undgå at spise for hurtigt
……………………..
Når man spiser meget hurtigt, kan man risikere at sluge meget luft. Ud af den luft, vi sluger når vi spiser, vil en stor del af det passere videre til mave og tarm. Derfor kan man risikere at blive mere oppustet, hvis man har tendens til at spise meget hurtigt.
Når man spiser hurtigt, kan man også risikere at spise lidt for store måltider i forhold til ens behov. Ved at spise hurtigt, mærker man ikke altid mætheden, når den opstår. Derfor risikerer man at spise en stor portion mad på kort tid, hvilken igen kan bidrage til en meget fyldt og oppustet mave.
Spis flere små måltider, frem for få store måltider
……………………..
Ved at spise måltider i løbet af dagen, sørger man for flere ting, som er hensigtsmæssigt, hvis man har en oppustet mave.
For det første undgår man bedre at spise for store måltider, idet man som regel ikke føler lige så stor sult til hovedmåltiderne, hvis man også spiser mellemmåltider i løbet af dagen.
For det andet mindskes risikoen for, at man spiser for hurtigt til måltiderne, netop fordi man som regel er mindre sulten til hovedmåltiderne, hvis man har spist lidt mad løbende.
Og endeligt er det hensigtsmæssigt at spiser mange måltider i løbet af dagen, idet indtaget af for eksempel kostfibre og andre kulhydrater i kosten, som vi ikke kan nedbryde fuldstændigt, fordeles henover dagen.
Ved at fordele indtaget af ufordøjelige kulhydrater henover dagen, kommer de løbende ned i tarmen. På den måde kan tarmen løbende bearbejde dem, i stedet for at skulle nedbryde en stor mængde på én gang. Det kan afhjælpe tendens til oppustethed, som netop kan opstå på baggrund af bearbejdningen af disse kulhydrater.
Har du brug for hjælp til at komme af med din oppustet mave?
▲▲▲
Når du booker en individuel konsultation hos mig får du blandt andet:
- En grundig gennemgang af din kost og livsstil for at identificere eventuelle problemer, der kan give oppustet mave
- En overskuelig og individuel behandlingsplan, der altid tager udgangspunkt i den nyeste viden om videnskabeligt dokumenterede behandlingsmuligheder
- Relevant materiale til mave-venlig livsstil, herunder fødevarelister og grundopskrifter
- Ubegrænset adgang til elektroniske fødevarelister og lister med forslag til mave-venlige produkter på min hjemmeside, som løbende opdateres
- Eventuelt en individuel, beregnet kostplan, hvis du har ønske om vægttab eller vægtøgning
Vidste du, at du som medlem af Sygeforsikringen Danmark får tilskud til behandling hos klinisk diætist? Læs mere om tilskud til klinisk diætist her.
Skriv på miaschomacker@outlook.com eller ring 42 72 82 05 allerede i dag for at få uforpligtende snak om din situation