En lækker kartoffelsalat er som regel altid et hit – både til hverdag og når der serveres for gæster. Nu hvor foråret er kommet, er der en masse skønne krydderurter i sæson, og de gør sig rigtig godt i en kartoffelsalat.

I denne opskrift er der anvendt purløg, dild og basilikum, men du kan udskifte krydderurterne med dine personlige favoritter.

Denne salat vil gøre sig rigtig godt på påskebordet sammen en sprød salat og noget lækkert kød eller fisk.

 

Ingredienser (4 personer)

  • 650 g små kartofler
  • 2 spsk. oliven- eller rapsolie
  • 2 spsk. æblecidereddike eller hvidvinseddike
  • ½ spsk. sirup (eventuelt sukker)
  • 1 lille spsk. sennep, gerne grovkornet
  • 4 spsk. yoghurt naturel eller creme friache (eventuelt laktosefri)
  • ½ potte dild (2 spsk. hakket)
  • 1 lille potte purløg (2 spsk. hakket)
  • ½ potte basilikum (2 spsk. hakket)
  • Salt og peber

Sådan gør du

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Lad dem køle af, så de kun er fingrevarme. Halver dem til mundrette stykker. Krydr dem med lidt salt.
Pisk olie, eddike, sirup, sennep, yoghurt samt salt og peber sammen. Fordel dressingen over kartoflerne. Hak krydderurterne, og vend dem sammen med kartofler og dressing.


Næringsindhold pr. person:

Energi: 898 kJ / 214 kcal

Protein: 4 g

Fedt: 8 g

Kulhydrat: 30 g

Kostfibre: 2,5 g

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *