Hvis du endnu ikke har prøvet at rime din laks før tilberedning, så bør du helt klart prøve det nu! Når laksen rimes i salt og sukker, så får laksekødet en helt anden og meget delikat konsistens. Med denne skønne lime-sirup dressing marinade på, så bliver det svært at gå tilbage til almindelig laks igen!

Ingredienser (4 personer)

  • 1 stort stykke laks (lakseside) cirka 600 g
  • 3 spsk. groft salt
  • 3 spsk. sukker
  • Saften fra 1 lime
  • 3 spsk. sirup, gerne ahornsirup
  • 1 stor foliebakke eller et dybt ildfast fad

Sådan gør du

Minimum 2 timer inden tilberedning skal laksen rimes (kan gøres aftenen før). Bland sukker og salt i en skål. Kom laksesiden i et fad og dyb den tør med køkkenrulle. Fordel hele salt/sukker blandingen henover laksen. Dæk fadet til med sølvpapir og sil det på køl.

Når det har stået minimum 2 timer (eller fra aftenen før), skylles laksen i koldt vand. Skyld også fadet og kom laksen tilbage heri. Dup laksen tør med køkkenrulle.

Pisk limesaft og sirup sammen. Fordel udover laksen. Tilbered laksen i ovnen ved 180 grader eller på grillen ved indirekte varme i cirka 15-20 minutter. Lige så snart der kommer små hvide bobler ud af laksen er den klar. Hvis den begynde at kunne skilles ad i flager, så er den begyndt at få for meget.

Du kan vælge at bruge et stegetermometer, hvor laksen skal være 47 grader i midten før den er klar.

laks

 

Næringsindhold pr. person:

Energi: 1080 kJ / 257 kcal

Protein: 25 g

Fedt: 14 g

-heraf mættede fedtsyrer: 3 g

-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 4,5 g

-heraf flerumættede fedtsyrer: 4,5 g

Kulhydrat: 9 g

Kostfibre: 0 g