Nogle gange skal det bare gå hurtigt med frokost, og der er det praktisk altid at have en dåse tun liggende i køleskabet. På ingen tid kan du forvandle en dåse tun til at lækkert og sundt frokostmåltid eller aftensmåltid for den sags skyld!

Der er meget forskel på kvaliteten af tun. Jeg plejer gerne at give lidt ekstra kroner for de lidt bedre tun, som bare smager bedre. Forleden faldt jeg over, at Forbrugerrådet Tænk havde lavet en test over indholdet af tungmetaller og det hormonforstyrrende stof bisphenol A i forksellige tun-produkter. Heldigvis var min favorit på deres grønne liste. Du kan læse resultat HER for at tjekke, om din favorit tun er testet.

Opskriften her er mave-venlig, FODMAP-venlig, endometriose-venlig, laktosefri, glutenfri og kan gøres mælkefri ved blot at udelade yoghurt og tilføje mere mayonnaise.

 

Ingredienser (1-2 personer)

  • 1 dåse tun
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ agurk
  • Grønne toppe fra 2 stk. forårsløg
  • 1/4 avokado (mængden kan øges, hvis du ikke følger low FODMAP diet eller hvis du har testet, at du kan tåle mere)
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 3 spsk. yoghurt eller skyr (eventuelt laktosefri) (udelad, hvis den skal være mælkefri)
  • Salt og peber
  • Stødt paprika
  • Lidt salatblade
  • 1 tsk. chiafrø

 

Sådan gør du

Kom tun, finthakket agurk, finthakket peberfrugt og finthakket forårsløg i en skål. Tilsæt mayonnaise, yoghurt og rør rundt. Smag til med salt, peber og paprika. Pynt med salat, avokado og chiafrø. Server på din favoritbrød eller knækbrød.

tun salat

 


 

Næringsindhold for hele portionen:

Energi: 1792 kJ /  kcal

Protein: 44 g

Fedt: 21 g

– heraf mættede fedtsyrer: 2 g

– heraf enkeltumættede fedtsyrer: 10 g

– heraf flerumættede fedtsyrer: 7 g

Kulhydrat: 13 g

Kostfibre: 5,5 g