Her får I en smagsprøve på én af mange bagte godter fra Sund Mave – low FODMAP diet, nemlig disse super lækre cookies med syrlige tranebær og et strejf af lakrids! Men pas på – de er stærkt vanedannende! 🙂

 

Ingredienser (20 stk.):

  • 125 g smør
  • 160 g sukker
  • 1 mellemstort æg
  • 1 tsk. fiberHUSK
  • ½ tsk. bagepulver
  • 10 g lakridspulver
  • 180 g fuldkornsrismel
  • 80 g tørrede tranebær

 

Sådan gør du:

Lad smørret stå ude, til det er blevet lidt lettere at arbejde med. Bland smør og sukker med fingrene. Tilsæt æg, og rør grundigt sammen. Bland bagepulver, lakridspulver og fiberHUSK sammen i en skål for sig, og tilsæt det til den våde masse. Rør dejen grundigt sammen, og tilsæt herefter rismel og tørrede tranebær. Ælt dejen sammen med fingrene. Tril dejen til 20 kugler, og tryk dem flade (1 cm tykke) på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ca. 25 minutter ved 175 °C varmluft.

TIP: Du kan tilsætte anden smag og fyld til disse cookies, for eksempel vanilje, chokolade eller hakkede nødder. Hvis spelt er testet og tåles, kan du erstatte fiberHUSK og rismel med 200 g speltmel.

 

IMG_7874.CR2

 

Næringsinfo pr. stk.
Energi: 547 kJ / 130 kcal
Protein: 1 g
Fedt: 7 g
Kulhydrat: 18,5 g
Kostfibre: 0,5 g

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *