Jeg har glædet mig rigtig meget til at fortælle jer om et spændende projekt, jeg har lavet i samarbejde med Endometriose foreningen og den søde og dygtige Cecilie Pødenphandt, som I ser her på billedet sammen med mig.
Cecilie er journalist, og er tilknyttet Endometriose foreningen, hvor hun laver spændende og informative projekter.
Cecilie er specialiseret i at lave podcasts, og sammen med mig har hun lavet en spændende podcastserie, der overordnet handler om endometriose og behandling irritabel tyktarm gennem kost og livsstil.
Cecilie er så sej, at hun i podcasten selv står frem med endometriose og irritabel tyktarm. Gennem serien følger man Cecilie i hendes forløb hos mig – med både op- og nedture.
Så hvis du har endometriose og/eller irritabel tyktarm, kender nogen der har, eller bare godt kunne tænke dig at følge Cecilies udvikling i hendes kamp for at lindre hendes mave-tarmproblemer, så er denne podcastserie lige noget for dig!
Serien er lige på trapperne – og jeg vil selvfølgelig give besked lige så snart den er tilgængelig!