Når det er rigtig varmt, kan det nogle gange knibe med lysten til varm mad. Samtidig vil mange også gerne nyde det gode vejr udenfor i stedet for at stå lang tid i køkkenet over de varme madgryder. I den anledning kan man for eksempel lave en let salat med kold kylling eller fisk. I denne udgave er der forskellige grøntsager, rejer, dampet laks og en dressing samt lune flutes til. Retten tager ikke lang tid at lave, og så den er perfekt på en varm sommerdag.

I denne udgave er der valgt FODMAP-venlige, laktosefri og glutenfri fødevarer. Hvis dette ikke er nødvendigt for dig, kan du hurtigt tilføje andre grøntsager samt spise almindelig grovflutes til.

 

Ingredienser (4 personer)

  • 4 stykker fersk laks á ca. 100 g
  • 2 stk. økologiske citroner
  • 200 g store rejer
  • 1 pose blandet salat
  • 1 agurk
  • 200 g cherrytomater
  • 2 stk. rød peberfrugt
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • 1 bøtte laktosefri creme fraiche
  • 1 tsk. sennep (kan udelades)
  • 1 pose glutenfri og *FODMAP-venlige flutes, for eksempel grovflutes fra Fria (kan købes i Rema 1000 og Meny)
  • Evt. smør til brødene
  • Salt og peber

*De glutenfri flutes fra Fria indeholder sukkerroefibre, som ikke er testet på low FODMAP diet. Sukkerroefibre burde dog ikke være et problem på diæten, så jeg vil klart anbefale at prøve brødet af. Såfremt du ikke tåler dem, kan du servere salaten med hjemmelavet mave-venligt brød.

 

Sådan gør du

Start med at dampe laksen. Kom de fire stykker laks i et ildfast fad. Krydr med salt og peber, og placer en citronskive samt en dusk dild på hvert stykke laks. Kom vand i fadet, ca. 1 cm. Forsegl fadet med sølvpapir. Damp laksen i 20-25 minutter ved 180 grader. Lad herefter laksen køle af.

Imens laksen er i ovnen forberedes salaten. Fordel salatblade på 4 tallerkner. Tilføj tern af agurk, peberfrugt og halverede tomater. Forel rejer og laks ovenpå salaten. Fordel hakket dild over salaten. Rør en dressing sammen af creme fraiche, hakket purløg, sennep samt salt og peber. Varm de frosne flutes i ca. 10-12 minutter i ovnen. Server eventuelt brødene med koldt smør. Server salaten med citronbåde.

TIP: Hvis det skal gå rigtig stærkt, kan du erstatte den ferske laks med røget laks, som du kan købe i dit supermarked. Så slipper du for tilberedningen af laksen.

 

IMG_20150703_175541 - Kopi

 


Næringsindhold pr. person:

Energi: 2392 kJ / 598 kcal

Protein: 35 g

Fedt: 28 g

-heraf mættede fedtsyrer: 9 g

-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 2,5 g

-heraf flerumættede fedtsyrer: 4 g

Kulhydrat: 47 g

Kostfibre: 9 g