Denne salat er spækket med smag og smukke farver, og vil gøre sig perfekt til en julemiddag.
Salatens sprøde, søde, sure, bitre og fede ingredienser giver den helt rette smagskombination, som vil komplementere den fede julemad, så julemiddagen sidder lige i øjet.
Du kan naturligvis også nyde salaten resten af året, eventuelt med udskiftning af sæsonens ingredienser.
Dressingen, som salaten toppes med, er en klassisk “mormor” dressing; nemlig fløde-citron dressing. Hvis du endnu ikke har prøvet at lave denne, så er den klart værd at give sig i kast med!
I denne salat er dressingen med til at give salaten en skøn smag, der minder lidt om en waldorfsalat, som også er en klassisk julesalat.
Dressingen bliver tykkere, hvis den står i nogle timer. Du kan derfor med fordel lave den dagen før eller om formiddagen.
Du kan finde flere vinter- og julesalater her på siden, for eksempel Appelsinmarineret rødkålssalat med granatæble & feta, Julesalat med sprød rødkål, frugt og valnødder , Farverig grønkålssalat med granatæble og Farverig gulerodssalat med granatæble og mynte.
Ingredienser (4 personer)
- 1 bakke feldsalat/vårsalat
- 1 hoved julesalat
- 150 g rødkål
- 150 g vindruer
- 1/4 granatæble (svarende til omkring 75 g kerner)
- 50 g pecan- eller valnødder
- 2 tsk. ahornsirup eller almindelig sirup
- 3/4 dl piskefløde (eventuelt laktosefri)
- 1 spsk. sukker
- 2-3 spsk. citronsaft