Reklame for nemlig.com //

Efteråret er over os, og det koldere vejr giver anledning til flere dage med varme og lækre supper.

Hjemme hos os holder vi meget af suppe. Jeg laver mange forskellige slags, men især blendede grøntsagsupper er et hit, da det er en god måde at få anvendt en masse grøntsager på.

Min datter på 1½ år er generelt god til at spise grøntsager, men kan i perioder godt være lidt tilbageholden med visse slags. Derfor er en blendet suppe genial til at få lidt flere forskellige slags grøntsager i hende, da hun glædeligt spiser dem blendet.

Det er også min datters skyld, at jeg kommer pasta i suppen. Det er nemlig en kombination, hun elsker. Især når suppen er god tyk, så den er nem for hende selv at få op på skeen og slubre i sig!

Hvis du ikke ønsker at komme pasta i, kan det dog sagtens udelades.

Til denne suppe serverede jeg også disse lækre glutenfri og low FODMAP flutes fra Semper. De har en rigtig fin krumme og smag til trods for de er glutenfri!

 

Ingredienser (4 personer):

  • 1 spsk. rapsolie- eller olivenolie
  • ½ frisk, rød chili uden kerner (kan udelades)
  • 300 g kartoffel
  • 300 g hvidkål eller spidskål (er ikke testet, men erfaring viser, at det tåles på samme måde som hvidkål)
  • 300 g gulerødder
  • Grønne toppe fra 2 bundt forårsløg
  • 3½ dl bouillon eller fond uden løg og hvidløg, for eksempel hønsebouillon fra Oscar
  • 2 dl vand
  • 2½ dl madlavningsfløde (eventuelt laktosefri)
  • Salt og peber

Tilbehør:

 

Sådan gør du:

Start med at skrælle kartofler og gulerødder og skære dem i mindre stykker. Hak forårsløgtoppe groft. Hak frisk chili fint. Skær spidskål i mindre stykker.

Varm olie i en stor gryde. Tilsæt løgtoppe og chili, og svits i et par minutter. Tilsæt herefter kartoffel, gulerod og spidskål. Svits i et par minutter. Krydr med salt og peber. Tilsæt herefter fond og vand, og lad grøntsagerne koge møre i cirka 15 minutter.

Kog imens pasta. Skær bacon i strimler, og steg dem sprøde i lidt olie på en pande.

Blend suppen, når grøntsagerne er møre. Tilsæt madlavningsfløde, og varm suppen i et par minutter. Smag til med salt og peber.

Hak purløg fint. Varm flutes i ovnen efter anvisning på pakken.

Server suppen med pasta, sprød bacon, finthakket purløg og lune flutes.

 

 


 

Næringsindhold pr. person:

Energi: 2363 kJ / 562 kcal

Protein: 19,5 g

Fedt: 17,5 g

-heraf mættede fedtsyrer: 5,5 g

-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 4 g

-heraf flerumættede fedtsyrer: 2,5 g

Kulhydrat: 78,5 g

Kostfibre: 5 g