Vanilje behøver ikke kun at høre til i det søde køkken – vanilje smager helt formidabelt sammen med for eksempel kål og gulerødder, som netop denne opskrift indeholder. Det lyder måske mærkeligt, men du bør virkelig afprøve det – du vil blive overrasket over hvor lækkert det er!
Du kan nemt og hurtigt handle ind til denne opskrift hos nemlig.com ved at klikke her!
Ingredienser (4 personer)
- 1 mellemstort hvidkål eller spidskål (svarende til 300 g) (spidskål er ikke testet af Monash University, men min erfaring er, at det tåles i samme mængder som hvidkål. Vælg hvidkål, hvis du føler dig usikker herpå)
- 400 g nye gulerødder
- 1 spsk. smør (plantebaseret, hvis opskriften skal være mælkefri eller vegansk)
- Saften fra 1 lime
- 2 spsk. sirup
- 1 hel vaniljestang
Sådan gør du
Pisk limesaft, sirup og kornene fra 1 hel vaniljestang sammen i en lille skål.
Halver de nye gulerødder. Snit kålen i strimler. Varm smør op på en stor pande. Tilsæt gulerødderne og svits ved høj varme i et par minutter. Skru herefter ned til middelhøj varme, og rist dem yderligere i 5 minutter.
Tilsæt herefter kål, og svits det hele indtil kålen er mør, men ikke helt slatten. Tag panden af varmen, hæld marinaden over og vend det hele godt rundt.
Server i en stor skål eller på et fad.
Næringsindhold pr. person:
Energi: 535 kJ / 127 kcal
Protein: 3 g
Fedt: 4,5 g
-heraf mættede fedtsyrer: 2,5 g
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 1 g
-heraf flerumættede fedtsyrer: 0,5 g
Kulhydrat: 17 g
Kostfibre: 4,5 g